Guldudvinding på toppen af Andes-bjergene
Som frivillig i Dialogos arbejder jeg med vores ‘guldprojekt’ i Bolivia, der går ud på at fjerne kviksølv fra guldudvindingen og erstatte den med andre teknikker, samt undervise minearbejdere og ikke mindst nøglepersoner i lokalsamfundet ift. farligheden af kviksølv. Som led mit frivillige arbejde rejste jeg i april 2022 til Bolivia for at blive klogere på virkeligheden i vores samarbejdslande – og at bringe den nye viden hjem og formidle den i Danmark.

Denne del af turen går til projektområdet i bjergene oppe over Sorata, en hyggelig lille by nordøst for hovedstaden La Paz.

Her til morgen besøger vi en gruppe guldgravere, organiseret i ‘Kooperativet 24.september’, i 5.000
meters højde. På kortet er afstanden fra Sorata ikke så stor, men det tager alligevel ca. 3 timers kørsel, noget af tiden med 4-hjulstræk på veje der for længst burde have opgivet kravet på at hedde en ’vej’!

Luften er, klar men der mangler meget af den, så hvis ikke at jeg havde taget en pille mod højdesyge ville det være svært at lave noget fornuftigt heroppe. I al fald når man kommer fra flade Danmark, og ikke har været i højderne længe nok til at blive akklimatiseret. Og så er der meget koldt.

Vi bliver dog varmt modtaget af 20 medlemmer fra 6 kooperativer, alle organiseret i fagforeningen Central Andino. Og så er det også en festdag: De guldgravere vi har undervist i kviksølvfri guldudvinding, om farligheden af kviksølv for lokalbefolkningens sundhed og om sikkerhed får deres diplomer som ’eksperter’ udleveret. Og som gæste-gringo får jeg selvfølgelig lov til at overrække diplomet.

Efter en velkomsttale af præsidenten for organisationen, Cipriana Callisaya, bliver der, over en dampende kop Mate de Coca, udvekslet erfaringer om en lang række problematikker. Cipriano siger:

“Vi er godt klar over at kviksølvforurening udgør et kæmpe problem. Både for os selv og vores familier men også for de mennesker der bor nede af floderne og ved Titicaca. Derfor er vi meget interesserede i at deltage i projektet. Vi har været meget tilfredse med det vi har lært – men vi mangler stadig hjælp til at gøre vores produktion og sikkerhed bedre. Bl.a. er der mange unge drenge over 14 år der arbejder deltid i minen. Vi har ganske vist en sikkerhedsrepræsentant, men der er ikke nogen speciel undervisning eller introduktion. Det er et problem, så vi ville blive meget glade hvis vi kunne få hjælp til fx at lave kurser specielt til dem, og en trin-for-trin instruktionsmanual. Vi har som sagt været meget tilfredse med undervisningen – og vil gerne have mere af den, altså mere praktisk træning og workshops i brugen af ​​de nye teknikker, så vi kan skifte til kviksølvfri guldminedrift.”

En af de få kvindelige minearbejdere siger: “Der er også problemer med at være kvindelig minearbejder, fordi der sker overgreb i minernes mørke. Kunne der ikke blive lavet noget undervisning i kønspolitik, kvindeligt lederskab, diskrimination mm.?”

Efter mødet går vi i gang med endnu en spændende del: præsentationen af projektets nye produktionslinje. Det kviksølvfri anlæg er placeret klods op af det traditionelle, så det er relativt nemt at sammenligne resultaterne. For minearbejdere fra de øvrige kooperativer er det første gang de deltager i testen – som er en stor succes Anlægget fungerer perfekt og der er ekstrem stor tilfredshed med resultatet: mængden af ​​guld på relativt kort tid (3 timer).

Både under og efter demonstrationen engagerer minearbejdere sig i en masse diskussioner, afprøvning af teknikken, mm.

Også heroppe er der lagt grunden til et meget frugtbart fremtidigt samarbejde. Kooperativets medlemmer og projektet har bl.a. indgået aftaler med det store Minearbejderforbund Fecoman om at man monitorerer projektet nøje, så at de positive resultater med det nye anlæg evt. vil kunne bruges i den, meget aktuelle og påtrængende reform som guldminedriften i Bolivia står overfor indenfor de kommende år. Netop i forhold til at udfase brugen af kviksølv i guldudvindingen.

Afsluttende bemærkninger
Der var selvfølgelig lavet et omfattende program for turen, samt udarbejdet et TOR (Terms of Reference) for hvad der skulle kigges på. Jeg skulle både se på hvordan projektet ’kører’, m.a.o. om det lever op til det der er planlagt, besøge projektområderne og se demonstrationsanlæggene i brug, interviewe andre af projektets samarbejdspartnere, NGO’er, Minearbejdernes fagforeninger, personale på skoler og hospitaler, og med de indfødte Leco-kvinders organisation. Fra alle steder var der stor tilfredshed med projektet – og det var en meget inspirerende og lærerigt besøg.

De sidste dage i Bolivia forgik på Plagbols kontor i La Paz. Her skulle vi evaluere, drage konklusioner, og også se på om der var potentiale for en videreførelse af projektet. Efterfølgende er der nu udarbejdet et udkast til en ansøgning, for en ny 4-årig periode, hvor vi påtænker at inddrage nye områder. Der er også udarbejdet en rejserapport, indeholdende de mere ’tekniske’ observationer og konklusioner. Alle dele kan tilgås på hjemmesiden under projektet.