Erfaringsudveksling Syd-Syd – Guldminearbejdere fra Bolivia besøger kolleger I Uganda
Som frivillig i Diálogos arbejder jeg primært med vores guldprojekt i Bolivia, der i lighed med andre af Diálogos’ guldprojekter, har som mål at fjerne kviksølv fra guldudvindingen og erstatte den med andre teknikker, samt undervise minearbejdere og ikke mindst nøglepersoner i lokalsamfundet om farligheden af kviksølv.
Da vi ikke havde opbrugt hele budgettet i vores Bolivia-projekt, fik vi lov af CISU, vores donor, til at lade to bolivianske minearbejdere deltage i ’Tiira Summit’, det topmøde der blev afholdt i Uganda i september 2022 med fokus på hvordan man med simple teknikker kan afskaffe brugen af kviksølv i ASGM (Artisanal Small Scale Gold mining).
Som spansktalende frivillig på projektet, rejste jeg således til Uganda for at bistå bolivianerne. Jeg skulle bl.a tolke, men naturligvis også for at blive klogere på virkeligheden i et andet af vores samarbejdslande – og at bringe den nye viden hjem og formidle den i Danmark.
Med på turen var Gustavo Mamani, mineingeniør og ansat i vores samarbejdsorganisation Plagbol, og Vicente Choque Tola, som er præsident for minekooperativet 14. sept., og ex-præsident for Fecoman, den største minefederation i Bolivia, med dets 600.000 medlemmer.
Forventningerne til besøget – og erfaringsudvekslingen – var store: hvad kunne man lære fra kolleger i Uganda, og hvad kunne de evt. lære af erfaringer fra Bolivia? Var produktionsvilkårene de samme – eller bare sammenlignelige? Hvordan stod det til med organiseringen af aktiviteterne? Var uganderne også organiseret i kooperativer, som der er tilfældet i Bolivia? Og mange flere spørgsmål.
Besøget strakte sig over to uger, og her fik vi rig lejlighed til at se hvordan man graver guld i Uganda. Vi besøgte således 2 steder: Buhweju i det sydvestlige Uganda og Busia, i det nordlige, hvor selve topmødet også skulle foregå. Begge steder var der opstillet træningsstationer.
De er egentlig opstillet af os mhp. træning, og er altså ikke egentlige produktionssteder. Men anlægget i Busia har imidlertid fået karakter af, hvad vi kender fra gamle dage i Danmark med lokale kornmøller: med andre ord steder hvor man kommer hen for at få malet sit korn eller her, guldråmateriale. Detterå materiale henter og/eller køber man fra en åben pit i nærheden.
Vores mølle er placeret klods op af de traditionelle produktionsanlæg (med brug af kviksølv), så når man så får malet sit materiale på vores mølle kan man umiddelbart se resultatet: mere guld !
En win-win situation
Busia dannede også rammerne for topmødet (Tiira Summit) hvor prominente gæster fra FN, EU og andre lande med ASGM, skulle præsenteres for, og overbevises om, at den kviksølvfri metode som Diálogos er fortaler for faktisk virker. Deltagerne skulle også efterfølgende deltage i workshops om hvordan man udfaser dette.
Således var der indlagt ’Master Classes’ hvor udvalgte lokale minearbejdere modtog træning af vores filippinske eksperter, Leoncio Na-oy og Debbie Lardizabal. Omdrejningspunktet for træningen var, som i alle Diálogos’ guld-projekter, at forfine de teknikker de allerede havde lært gennem foregående træning og workshops – heriblandt at erstatte kviksølv med borax i den sidste del af processen.
Bolivianerne deltog ivrigt i processerne, og fik mange snakker med de lokale omkring deres produktionsforhold, om kvaliteten af guldmalmen, om hvordan de organiserede sig, m.m. Et af spørgsmålet gik bl.a. på, at når nu kvaliteten af materialet var så høj (flere steder meget højere end i Bolivia) hvorfor de så ikke havde investeret mere i produktionen – og i bedre og større anlæg? Her måtte de lokale ugandere så fortælle at de bl.a. havde problemer med myndighederne angående legalisering af guldminedriften, og at de jævnligt havde raids af politiet som ødelagde deres anlæg. Flere af dem havde ikke deres egne miner, hvorfor de måtte købe råmaterialet, som svingede meget i kvalitet. Nogen gange var der meget guld andre gange næsten intet. De fleste minearbejdere har desuden arbejdet på individuel basis og det at organisere sig er nyt, og skal læres. Alt dette lagde selvfølgelig en dæmper på deres lyst og evner til at etablere sig som iværksættere og at gå ’all in’.
Et af Diálogos’ fokusområder er netop at arbejde for at styrke organiseringen af minearbejderne – så at de står stærkere, for eksempel med henblik på at sikre legalisering og anerkendelse af deres status, at sikre bedre arbejds-forhold m.m. Dette nikkede bolivianerne genkendende til: de har i mange generationer kæmpet for at sikre deres rettigheder overfor myndigheder og andre, og har opnået en meget høj grad af organisering.
Gustavo og Vicente deltog også i workshops hvor de præsenterede vores projekt i Bolivia: her arbejder vi højt oppe i bjergene og nede i Amazonas – og med vidt forskellige produktionsformer. Dette udløste en anmodning fra Universitetet i Busia’s mineralogiuddannelse om at Gustavo gennemførte en forelæsning. Dette blev en stor succes – og der var stor glæde over at kunne udveksle erfaringer med eksperter der ’var kommet så meget længere end dem’. Og så var det ligegyldigt om de kom fra en anden verdensdel: udfordringerne i forhold til den kviksølvfri produktion var de samme.
Gustavo og Vicente er vendt hjem til Bolivia med nye ideer, erfaringer fra andre lande og vilkår, og en nyopdaget stolthed over hvor langt man, trods alt, er nået i Bolivia. Der er selvfølgelig lang vej endnu i forhold til at sikre en guldminedrift uden brug af kviksølv. Men man er på rette vej.
En af de vigtigste opgaver er – udover naturligvis at vise andre guldgravere hvordan man gør rent praktisk og konkret – også at informere offentligheden generelt, at øve fortalervirksomhed og at forsøge at presse beslutningstagere til at droppe kviksølv.
Efter hjemkomsten har vores bolivianske venner således fortalt om deres besøg i Uganda i tidsskriftet ’Agenda Minera’ der beskæftiger sig med minedrift i Bolivia.
Udveksling af erfaring og af Best Practice er super vigtig: ikke kun formidlet af eksperter fra ’nord’ men især fra ligemænd og kolleger fra ’syd’. Vi har derfor i Diálogos drøftet hvordan vi fremover kan styrke udveksling og samarbejde mellem deltagere i vores projekter. Der er håbet at vi fremover vil se mange flere af denne type aktiviteter.
Chris Kuylenstierna