Diálogos adventskalender sender en hilsen fra Bolivia, hvor Mercury-free gold mining-projektet med Plagbol, startede op, i 2020 ligesom, Covid-19 begyndte. Projektet underviser lokale guld-minearbejdere, i at udvinde guld med borax-metoderne, i Sorata og Guanay, for at stoppe kviksølvforureningen i Bolivia fra mellem- og småskala guldminedrift (ASGM). Ligesom Diálogos har gjort i Filippinerne og Uganda.
Bolivia har været hårdt ramt af Covid19-pandemien og har ligget på niveau med Brasilien og Spanien, i antallet af døde pr. million indbyggere. Hospitalssystemet kollapsede og der blev indført forskellige restriktioner i Bolivias 9 departementer; alt fra udgangsforbud, lukkede skoler og mundbind. Projektlederen Omar Huici og medarbejderne iførte sig værnemidler og kørte rundt i områderne, for at tale med minearbejderne. Bolivia har samtidig befundet sig i et magtmæssigt vakuum, hvor den midlertidige præsident Anez overgangsregering, blev afløst af politisk uro og valg, som Evo Morales´s tidligere økonomiminister Luis Arce vandt. Det betød at mundbind pludselig blev en politisk markør, og vanskeliggjorde besøg på landet.
Plagbol har udført projekt aktiviteterne med stor kreativitet. Generelt har det taget længere tid at opnå aftaler med alle de enkelte aktører i mineområderne (kommuner, cooperativer, minearbejderorganisationer). De store møder blev aflyst og mange møder er gennemført virtuelt. Plagbol har indgået samarbejdsaftaler med andre NGO’er med samme dagsorden med mulighed for at fremme den nationale handleplan til opfyldelse af Minamata Konventionen. En vigtig komponent i projektet var besøg fra phillipinske eksperter der skulle undervise i borax-metoden, desværre har hverken vores filippinske venner eller Diálogos kunne rejse på projektbesøg endnu. Plagbols mineingeniør forsøger at klare meget af undervisningen selv.