Projekt: Interkulturel sundhed, Uganda
KARAMOJA INDIGENOUS AND MODERN HEALTH COLLABORATION PROJECT
Hvad er projektet?
Diálogos samarbejder med organisationen KIMHECOP i Karamoja i det nordøstlige Uganda. Projektets hovedformål er at øge befolknings sundhed via uddannelse og træning af traditionelle behandlere og fødselshjælpere samt skabe samarbejde med det officielle sundhedsvæsen. Dette gøres ved at bygge bro mellem de traditionelle behandlere og det officielle sundhedssystem samt ved at kapacitetsopbygge kvinder og piger til at tage vare på deres egen sundhed.
Formål med projektet
At forbedre sundhedstilstanden for Karimojong folket ved at få de traditionelle behandlere og det officielle sundhedssystem til at arbejde sammen. Samt at medvirke til fred, demokrati og forsoning i et post-konflikt område gennem styrkelse af kvinders evne til at tale for demokratisk udvikling i Karamoja.
Projektets aktiviteter
Projektet styres af KIMHECOP i Uganda og en dansk frivillig gruppe monitorere og støtter KIMHECOP i udmøntning af projektet. Det nuværende projekt startede i 2017 og slutter i juni 2018 (vi har tidligere haft lignende projekt fra 2013-2017).
Samarbejdet mellem de traditionelle behandlere og sundhedspersonalet opnås via workshops. Workshops afholdes af KIMHECOP på sundhedsklinikken med deltagelse fra deres personale samt 30 traditionelle behandlere og fødselshjælpere fra området. Der undervises i relevante emner indenfor basal sundhed og andre temaer som for eksempel vigtigheden af graviditetsundersøgelser. Til disse møder opstår en naturlig dialog mellem og respekt for deltagerne og deres arbejdsområde.
På samme måde afholdes der workshops for kvinderne i landsbyen. Her deltager 30 udvalgte kvinder og ”Village Health Teams” (VHT – de er udpeget af distriktet til at varetage sundhed i landsbyen). KIMHECOP organiserer kvinderne, så de kan give deres viden videre til de andre kvinder i landsbyen og de kan og har lyst til at blande sig i udviklingen af deres land. Det kan være så simpelt som at give sin holdning til kende på et landsbymøde, men også at tage ind til distriks hovedstaden, når der er vigtige politiske møde. Udover rettigheder undervises kvinderne også i basal sundhed herunder familieplanlægning.
I det nyopstartede projekt inkluderes piger i Secondary Schools. Så også de kan tag vare på egen sundhed og få en forståelse af menneskerettighederne.
Målgruppe
- Traditionelle behandlere og traditionelle fødselshjælpere
- Kvinder og deres børn
- Piger i alderen 13-17
- Sundhedsarbejdere
Vil du være en del af vores gruppe?
Gruppen består af 7 frivillige, der bor både på Fyn, Sjælland og i Jylland. Gruppen har fungeret i mange år og arbejder med at implementere projektet. Gruppen mødes en gang i kvartalet oftest fysisk i Odense.
Relevante dokumenter
Du kan se slutevalueringen eller få midtvejsevalueringer, projektdokumentet og andre relevante dokumenter ved at kontakte vores sekretær på sekretariat @ dialogos.dk.
Faktaboks:
Partner: KIMHECOP, som er en NGO oprettet af indfødte karamojong folk. De har 4 fuldtidsansatte som kører projektet.
Projektperiode(r): 1. (3 i tidligere projekt)
Kontaktperson: Louise Hindenburg
Projektet er bevilliget: 999.384 kr
Personer som har gavn af projektet:
Ca. 20.000 mennesker
Nye medlemmer Søges?
Interesse områder:
Medlemmer søges som taler engelsk. Det er en fordel hvis du har et fagligt kendskab til, medicin, sundhedsantropologi eller internationale studier, men ikke en forudsætning.