Der findes ord, som man håber man aldrig får brug for at skrive, ord man ikke har lyst til at formidle. Jeg havde håbet, jeg aldrig blev nødt til at skrive mindeord for Dan Larsen – at han havde kunnet blive hos os mange år endnu. Men mindeord er nødvendige nu. Dan døde i april, og vi i Diálogos har mistet et bestyrelsesmedlem gennem mange år.

Vi har også mistet foreningens hovedkraft indenfor kommunikation. Ham der fik ordene til at leve og blive til en lang række artikler om vores projekter i både den trykte presse og i forskellige netmedier, herunder vores egen hjemmeside. Og ham der gennem utallige timers frivilligt arbejde hjalp flere af vores partnere til at se potentialet i den fagre nye internetverden med alle dens muligheder.

Vi der kendte Dan godt har også mistet en nær ven. En ven der ikke kun brugte ordene til professionel formidling om vores organisation og vores projekter, men også til samtaler, der aldrig blev ligegyldige. Samtaler der ikke kun vidnede om Dans interesse for verden men også om hans interesse for de personer, han omgav sig med. Dan kunne formidle, men han kunne også lytte.

Dan havde gerne levet længere – og vi havde gerne haft ham hos os mange år endnu, både som medlem af Diálogos og som ven. Men sådan skulle det ikke være. Nu er ordene overladt til os, og vi må finde måder at bruge dem på. I Dans ånd vil vi gøre vores bedste for at ordene i og om Diálogos også fremover bliver levende og skaber forståelse mellem mennesker.

Æret være Dans minde.

Marie Brastholt, Formand Diálogos