Lise Josefsen Hermann er en dansk journalist, som bor i Ecuador og dækker nyheder fra Latinamerika.
Et besøg på Díalogos’ guldgraverprojekt i Bolivia, affødte denne artikel, hvor fokus specielt er på den rolle kvinderne spiller i guldproduktionen – og specielt de skader kvinderne oplever i forbindelse med anvendelse af kviksølv.
Artiklen har været bragt i anerkendte internationale medier som f.eks. den spanske avis El Pais, La Razon i Latinamerika og ved DDRN ( Danish Development Research Network).
Link til den originale artikel (med billeder) følger nedenfor:
https://www.la-razon.com/escape/2023/02/26/las-mujeres-del-oro/
Artiklen:
Kviksølv, der bruges til udvinding af guld, er meget giftigt og forårsager alvorlige helbredsproblemer. Men selvom de skadelige virkninger er ved at blive kendt, fortsætter guldminearbejderne med at bruge det. “Vi kender ikke til andre måder at udvinde guldet på,” lyder det.
Tekst: Lise Josefsen Hermann, Fotos: Wara Vargas, Guanay, Bolivia
Guldminedrift i Amazonas hører til blandt de største miljøproblemer i Latinamerika. Og det krydser grænser. Guldfeberen for at forbruge det eftertragtede mineral fører til overdreven udnyttelse, hvilket skaber forurening og har alvorlige konsekvenser for sundheden for dem, der er involveret i processen. Indianske kvinder er de mest sårbare, da de direkte håndterer det meget giftige kviksølv, der bruges til at adskille guldet fra de andre mineraler. De gør det uden at forstå de alvorlige konsekvenser for dem selv og fremtidige generationer.
Cirka 5 kilometer fra byen Guanay er vegetationen overvældende grøn. Med sine 15.000 indbyggere er det et af Bolivias vigtigste guldminecentre.
Her omkring dominerer regnskoven. Eller det gjorde den. Nu er det grønne blevet erstattet af tunge maskiner, vegetationen er jævnet med jorden og floderne er beskidte. Mennesket er ved at ødelægge verdens største regnskov i den uhæmmede udviklings navn.
Juan Carlos Almanza er ansvarlig for et projekt til fremme af kviksølvfri guldminedrift i Bolivia, som drives af Fundación Plagbol med støtte fra Diálogos. Han er meget bekymret over konsekvenserne af guldmineindustrien i Bolivia: “Problemet er, at guldet slipper op, som vi har set det i nogle landsbyer. Og folk migrerer enten til byen eller lever under meget prekære forhold, så det er en meget kompliceret situation. Du kan se her i Guanay, at miljøskaderne forårsaget af minedriften er forfærdelige. Det koster meget at genvinde jorden, og virksomhederne gør ikke noget socialt ansvarligt; de udvinder guldet, og når de er færdige, og guldet er sluppet op, så forlader de stedet og efterlader alt ødelagt.”
Plagbol arbejder med støtte fra Diálogos på et projekt, hvor de underviser i de negative konsekvenser af brugen af kviksølv og viser alternativer, såsom brugen af borax (natriumtetraborat), hvilket allerede bruges i mineindustrien i Filippinerne, Nicaragua og Uganda. Dette materiale er på den ene side billigere og ikke har vist sig at forårsage sundheds- og miljøproblemer, men på den anden side er det meget mere arbejdskrævende end kviksølv. Borax bruges ofte som en komponent i vaskemiddel og er en kombination af bor, natrium og ilt.
Barranquilleras – kvinderne der udvinder guld – fra landsbyen Alacarani arbejder med pander for at vaske guld. Kviksølv, et giftigt tungmetal, er forbudt i de fleste lande i verden til mange ting; tandlægebrug, termometre på hospitaler, minedrift, kosmetik etc.
Bolivia er et af de 113 lande, der har underskrevet Minamata-konventionen, som forbyder brugen af kviksølv, men landet overholder ikke konventionen. Det er stadig almindeligt at bruge kviksølv i minedrift i Bolivia. Faktisk er landet verdens største køber af kviksølv ifølge officielle statistikker. Guldminedrift overtræder også miljølov nr. 1333, som forbyder forurening af floder. Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) forårsagede dén aktivitet i 2020, at cirka 100 tons kviksølv blev dumpet i floderne.
Under det 183. møde i Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission (IACHR), som fandt sted i december 2021, opfordrede FN’s særlige rapportør om giftige stoffer og menneskerettigheder, Marcos Orellana, den bolivianske regering til at fremlægge sin handlingsplan for at reducere brugen og kommercialiseringen af kviksølv i udvindingsaktiviteter. Den særlige rapportør advarede om, at stigningen i brug, kommercialisering og handel med kviksølv fra Bolivia til lande i regionen ikke kun frustrerer det internationale samfunds bestræbelser på at overholde Minamata-konventionen, men også skaber et alvorligt regionalt problem i Sydamerika.
FN’s Minamata-konvention om kviksølv trådte i kraft i august 2017 og er en international traktat, der skal beskytte menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte emissioner og udslip af kviksølv. Den er opkaldt efter den japanske Minamata-bugt, hvor kviksølv i midten af 1900-tallet forurenede industrielt spildevand og forgiftede tusindvis af mennesker, hvilket blev kendt som Minamata-sygdommen.
Blandt de lidelser, der rapporteres af dem, der håndterer kviksølv, er slidgigt, som kan deformere hænderne på las barranquilleras. Kviksølvdampe påvirker nervesystemet, fordøjelsessystemet, immunforsvaret, lungerne og nyrerne og kan være dødelige. Det er nok at inhalere det, indtage det eller bare røre ved det for at begynde at mærke virkningerne. De mest almindelige symptomer, som disse kvinder rapporterer, er rystelser, søvnbesvær, hukommelsestab, hovedpine og tab af motoriske færdigheder. Men de fleste mennesker i Bolivias guldmineområder er ikke klar over de risici.
Kviksølv kan købes uden nogen særlig tilladelse i området, i modsætning til hvad der sker i andre lande i regionen som Colombia og Peru og i hele EU. Ifølge Minamata-konventionen er salg af kviksølv til brug i minedrift forbudt, da det er et af de 10 kemikalier, der truer folkesundheden mest, ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO). I Bolivia sælges et kilo kviksølv for mellem 1.400 og 2.000 bolivianos, som er næsten tilsvarende danske kroner.
Indianske kvinder har lært at udvinde guld praktisk talt fra mineselskabernes affald. Kenia Argandoña Machicado er 39 år gammel og kommer fra landsbyen San José de Pelera. Hun tilhører det oprindelige Leco-folk. Hun og hendes partner har været minearbejdere hele livet, og det samme har hendes forældre.
Kviksølv indgår i deres arbejdsrutine ved guldudvinding. Med kviksølvet kan de fange de små stykker af det ædle metal, som de får ved at vaske det sandede materiale op fra floden. Derefter dannes der et amalgam. Når det opvarmes, forbliver guldet, og kviksølvet fordamper; det er et meget forurenende øjeblik.
Én af de få eksisterende undersøgelser af kviksølvforurening i Bolivia blev offentliggjort i juni 2021 af International Pollutant Elimination Network (IPEN) og afslørede, at indianske kvinder, der håndterer kviksølv, har høje niveauer af dette giftige metal i kroppen. Studiet undersøgte kvinder i den fødedygtige alder i Bolivia, Brasilien, Colombia og Venezuela. Mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen overskred den grænse, som det amerikanske Environmental Protection Agency har fastsat for, hvornår negative effekter på fosterudviklingen begynder.
Folk i landsbyerne fortæller, at de oplever, at flere børn fødes med forskellige former for kognitive problemer. Vi tager til et andet guldudvindingsområde i Bolivia – Sorata, hvor Dialogos også arbejder med et lignende projekt. I Sorata går guldudvindingen mangle flere år tilbage end i Guanay. Her taler vi for eksempel med Milton Yujra Mamani – en skoledirektør, som ganske enkelt siger, at han i løbet af sine 15 år i stillingen oplevede, at der var et højere antal børn med kognitive problemer: “Ja, vi har et problem med kviksølv, og det er virkelig alvorligt. Det ophobes her. De fleste af børnene her er børn af minearbejdere. Vi har flere elever med vanskeligheder og handicap. Der er flere tilfælde end tidligere. Vi er bekymrede for, at det er på grund af kviksølv,” siger Milton Yujra Mamani.
Brugen af kviksølv i Bolivia bekymrer også den landets ombudsmands kontor: “I landet er der ingen materielle, tekniske eller økonomiske betingelser for at beskytte menneskers sundhed og det sunde miljø mod menneskeskabte kviksølvemissioner, der hovedsageligt stammer fra guldminedrift, hvis import er vokset støt og eksponentielt, på trods af at det er et meget giftigt metal,” sagde ombudsmanden, Nadia Cruz, sidste år.
På grund af kviksølvets natur vil de mest alvorlige virkninger af forureningen først vise sig om flere år. Det er en stille død for disse folk i den bolivianske del af Amazonas; en stille død skabt af guldfeberen.
Barranquilleras-kvinder fra San José de Pelera leder efter guld, der skal vaskes i en grube lavet af maskinerne. “Vi vidste intet om risiciene, ingenting. Nu, hvor vi har adgang til internettet, kan vi informere os, men kan du forestille dig, hvordan det var for fem år siden? Vi håndterede endda nogle gange kviksølv, mens vi spiste, fordi vi ikke vidste, at dette stof var skadeligt for os. Men det er et nødvendigt onde, for at komme til at udvinde guldet,” forklarer Kenia Argandoña.
