Diálogos
  • Om Diálogos
    • Organisations strategi
    • Bestyrelsen
    • Kontakt
    • Datasikkerhedspolitik
    • Anti-korruption
    • Generalforsamling, Årsberetninger & div. dokumenter
  • Projekter
    • Verdenskort
    • Afsluttede projekter
  • Nyheder
    • Artikler
    • Videnskabelige artikler
    • Radioudsendelser
    • Rejsebreve
    • Diálogos Nyt
  • Frivillig
    • Aktivt medlem
    • Studenteropgave
    • Dokumenter til frivillige
  • Bliv medlem
  • Om Diálogos
    • Organisations strategi
    • Bestyrelsen
    • Kontakt
    • Datasikkerhedspolitik
    • Anti-korruption
    • Generalforsamling, Årsberetninger & div. dokumenter
  • Projekter
    • Verdenskort
    • Afsluttede projekter
  • Nyheder
    • Artikler
    • Videnskabelige artikler
    • Radioudsendelser
    • Rejsebreve
    • Diálogos Nyt
  • Frivillig
    • Aktivt medlem
    • Studenteropgave
    • Dokumenter til frivillige
  • Bliv medlem
8. April 2013  |  By Diálogos In Nyhed

DR. Hugo takker af efter 13 år

Dr. Hugo er en stille mand, der har stor indflydelse. Gennem årene er mange liv blevet positivt berørt gennem hans indsats; direkte og indirekte. Han er en af Bolivias stærkeste brobyggere mellem traditionel og vestlig medicin. Han er leder af det socialmedicinske projekt CIMES.

Det var en herlig dag, da endnu 50 promotorer fra en stribe lokalsamfund i distriktet Poroma i november fik certifikater for vel gennemført uddannelse (se side 5), men mange andre er blevet påvirket af projektets indsats. Gennem 13 år har Diálogos støttet arbejdet.

Promotores uddanner sig ikke bare som lokale fortalere for bedre sundhed eller organisering. De udlever deres opgave så meget, at 70 procent af dem ender som lokale folkevalgte ledere.

Blandt tidligere ansatte og kursister tæller Hugo Loayza senatorer, folkevalgte lokalt og nationalt, borgmestre og den siddende vicesundhedsminister Martin Maturano. Selv har Dr. Hugo i en periode været borgmester i storbyen Sucre.

I den modsatte ende af spektret anser han sig med rette som en faktor i forbedringerne i Bolivias sundhedsvæsen. Børnedødeligheden i de områder, han har arbejdet, er faldet fra 360 pr. 1.000 levendefødte til nu “kun” 64 gennem hans professionelle liv.

Livslang erfaring

Hugo Loayza har gjort hele turen personligt. Han flyttede for 35 år siden på landet i det nordlige Potosi og var den første og eneste læge i et kæmpe område de første fem år af sin karriere. Interessen for at hjælpe med sundheden i Bolivias fattigste områder er aldrig mindsket.

“Vi har uddannet mange mennesker til at forbedre sundhedstilstanden,” siger han. “Vores erfaringer og resultater kan overføres til andre områder, og det er de blevet.” Han understreger, at samarbejdet med Diálogos og støtten fra DANIDA har været uvurderlig. “Det eneste problem er, at det holder op.”

Det er ikke sådan, at 64-årige Hugo Loayza nu lader sig pensionere. Han er fortsat chef for en klinik i centrum af Sucre, hvor det vrimler dagligt med patienter. CIMES driver en privat selvfinansieret sundhedsforsikring for 15.000 fattige, blandt andet mange tjenestefolk og 30.000 studerende.

Related Articles

  • Indkaldelse til generalforsamling 2025
  • Dialogos opstarter endnu et projekt i Bolivia

Soeg

Kontakt Diálogos: Forperson Louise Hindenburg, Rudbølvej 25, 2650 Hvidovre. Tlf: 31 42 62 88 - sekretariat @ dialogos.dk