Gloria Rivera er ny medarbejder i Prodeco med ansvar for Chaco-området i den sydøstlige del af Bolivia, et nyt område for Prodeco både som økosystem og kulturelt. Gloria Rivera er guaraní, en af de 3 store indianske kulturer i Bolivia.
Gloria er uddannet sygeplejerske og har før arbejdet i et ambulancehold. For lidt over 6 måneder siden blev hun valgt som ansvarlig for sundhedsrådet i guaraní-bevægelsen. Om nogen kender hun forholdene i sit lokalområde.
“Slaveriet er mishandling på enhver måde. Herremændene behandler dig ikke godt, ingen mad, intet sted at sove og heller ikke noget tøj. Og ingen løn,” fortæller hun.
Gennembruddet
“Da jeg var 18 år deltog jeg i et møde, der handlede om at forsvare slaverne. Det har givet mig styrke. Hver dag er jeg fyldt op at min trang til at nå mine mål. Jeg kan ikke acceptere uretfærdighed, jeg reagerer simpelthen, når jeg ser noget uretfærdigt. Vi har alle sammen de samme rettigheder.”
“For eksempel, så har vi guaraní-kvinder kun kunnet være suppleant i organisationen, og vi havde slet ikke mulighed for at lave noget. Men jeg har fået indført i de nye vedtægter om selvbestemmelse for guaraní-folket på provinsniveau, at en kvinde også kan blive udnævnt som leder.”
“Før sagde man, at en kvinde ikke kunne blive præsident for guaraní-folket, men det kan vi nu. I starten var jeg alene om det, men nu er vi 8 kvinder, der stiller kravet.
Sidste år blev 1 kvinde valgt som ansvarlig for kønsroller, og i år er vi 2 kvinder med ansvar, – 1 for uddannelse og 1 for sundhed og den sidste er mig, Gloria,” forklarer hun.
“Som kvinde med ansvar skal du opføre dig godt, du må ikke drikke eller gå med andre mænd end din egen. Mænd gør bare, som de vil.”
Ambitioner
Arbejdet for Prodeco er ikke et endeligt mål for Gloria Rivera. Hun vil forandring for sit folk.
“Jeg vil gerne opnå en lederpost som folkevalgt på provinsniveau eller også på nationalt plan. Jeg vil være ved siden af landets leder som kvinde og som guaraní. Jeg håber, at det vil lykkes for mig.”
“Jeg har opnået styrke. Mændene siger til deres koner, at de skal holde op med at arbejde udenfor hjemmet. Men jeg er frigjort, for jeg kender mine rettigheder som kvinde.”
