I det seneste nummer af Dialogos Nyt, april 2013 opridser Erik nogle gode grunde til at der bør igangsættes mere forskning omkring Ngo’ernes projekter med bl.a. pesticider, hvilket må støttes varmt. Her er en opfølgning:

Det er vurderet, at der er et globalt stigende forbrug af pesticider, specielt også de mest toksiske og forbudte midler, og at der er en stigning i udvikling af de helbredsmæssige effekter (Hashmi, et al 2011).

Pesticider i landbruget er globalt set et kæmpe forskningsområde med mange udfordringer, bl.a. på grund af manglende kontrol med de anvendte sprøjtemidler og mangel på systematisk indsamling af gode helbredsdata. Det følgende er blot et udvalg af nogle centrale emner til diskussion.

Akutte forgiftninger

Studier fra Dialogos projekterne blandt andet i Bolivia har fundet høj forekomst af akutte pesticid forgiftninger blandt landmændene (Jørs et al. 2006).

Det samme mønster er beskrevet i artikler fra flere lande. Der gøres opmærksom på at underrapportering er et alvorligt problem på grund af manglende systematisk registrering af akutte forgiftninger (Litchfield 2005; Jeyaratnam et al 1995)

Interventionsstudier

Flere interventionsstudier viser at brugen af mangesidet intervention har god effekt på viden, holdning og praksis med hensyn til bedre håndtering og opbevaring af midlerne og brug af personlige værnemidler (Raksanam B, 2012; Orozco et al 2011; Arcury 2009).

Både studier fra den danske gruppe og andre viser samstemmende, at der er god effekt af programmerne oftest vurderet som før- og eftermålinger og nogle med kontrolgrupper.

Der er påvist bedre personlig beskyttelse, mindre eksponering og bedre forståelse af risici og forebyggelse. De anvendte biologiske indeks for eksponering er mest cholinesterase, genetiske markører og urinmetabolitter (Keifer MC, 2000).

Studierne er oftest baseret på spørgeskemaer, da der savnes systematiske data til brug for forskning. En oversigtsartikel fandt god evidens for at forskellige samfundsmæssige struktur- og lovændringer kan nedbringe forekomsten af selvmord der er sket ved brug af pesticider (Konradsen et al 2003).

Kroniske helbredseffekter

Studier af nogle kroniske helbredseffekter, bl.a. cancer, neturotoksiske- , reproduktive- og dermatologiske effekter ved udsættelse for pesticider er sparsom (Blair 2009; Wesseling 1997).

Aktuelt er der i Mellemamerika stor fokus på kroniske nyreskader. Det skyldes en betydelig stigning af dialysepatienter i landbrugsområderne i de mellemamerikanske lande, Sri Lanka og nogle områder af Indonesien.

Der er tale om kroniske nyresygdomme, som ikke kan relateres til de kendte medicinske årsager, som diabetes, hypertension og indtagelse af visse lægemidler m.v.

Den stigende brug af forbudte pesticider antages at udgøre en vis ætiologisk fraktion, men der savnes årsagssøgende studier. De rejste hypoteser om årsagerne omfatter foruden pesticider, kronisk dehydrering, forurening af drikkevandet og de ofte meget hårde arbejdsforhold bl.a. i sukkerrørs plantagerne.

Der er afholdt flere internationale konferencer om dette, senest i november 2012 i Costa Rica, hvor det blev konkluderet, at der er tale om et reelt og meget stort sundhedsmæssigt problem (Wesseling et al 2013).

Lignende problemer er ikke rapporteret fra Bolivia eller andre steder hvor Dialogos er involveret, men det vil være relevant at se nærmere efter.

Studier af langtidseffekter

Efter flere årtiers indsats med forebyggende projekter falder det naturligt at stille spørgsmålet, om der kan ses vedvarende helbredsmæssige effekter. Ifølge Weseling m.fl. er der ingen evidens for at de udbredte “safe-use” programmer har nogen væsentlig effekt på eksponering og sygeligheden (Wesselin et al. 1997).

Men er det nu ikke alt for pessimistisk og holder det overhovedet i dag?

Trend analyser, der består af målinger af relevante indikatorer over en længere årrække kunne anvendes til vurdere dette. Eksempel på en sådan analyse af effekten af arbejdsmiljøforbedringer har man gennemført bl.a. i Finland (Kauppinen T, et al. 2012).

For pesticider finder vi ingen tilsvarende analyser publiceret fra udviklingslandene. Årsagen er formentlig den manglende registrering af akutte forgiftninger og af arbejdsbetingede lidelser og manglende risikovurdering af eksponeringerne.

Hvis det er muligt at foretage genundersøgelser, og hvis det viser sig at effekten er lille, kan det skyldes at de enkelte projekter er forholdsvis små. Det kan også skyldes at effekten modvirkes af at der indføres flere forbudte og mere toksiske midler.

Under alle omstændigheder må det være relevant at undersøge dette nærmere.

Det vil være relevant at medtænke, hvordan projekterne fremover kan bidrage til at opsamle data løbende til brug for evaluering og forskning. Som en del heraf at rejse spørgsmålet om, hvordan der kan etableres permanent registrering af akutte forgiftninger på hospitaler og sundhedscentre i indsatslandene.

En plan for at integrere forskningen i de enkelte projekter kunne bl.a. indeholde at man:
1) fra starten definerer om projektet skal være et forskningsbaseret interventionsprojekt eller ikke og
2) hvis det skal være et interventionsprojekt, skal der da være en kontrolgruppe og/eller før- og efter måling,
3) opstiller specifikke kort- og langsigtede målsætninger på det sundheds- og eksponeringsmæssige område,
4) definerer studiepopulationen, tidsrammer og de indikatorer der skal måles,
5) gennemfører målinger både på kort og langt sigt og afrapporterer resultaterne som publikationer og 6) registrerer type og mængder af sprøjtemidlerne.

Referencer

Arcury TA, Marín A, Snively BM, Hernández-Pelletier M, Quandt SA.
Reducing farmworker residential pesticide exposure: evaluation of a lay health advisor intervention. Health Promot Pract. 2009 Jul;10(3):447-55.

Blair A, Freeman LB. Epidemiologic studies in agricultural populations: observations and future directions. J Agromedicine. 2009;14(2):125-31.

Hashmi, Imran and Khan A. Dilshad (2011). Adverse Health Effects of Pesticides Exposure in Agricultural and Industrial Workers of Developing Country, Pesticides – The Impacts of Pesticides Exposure. Kapitel i bogen: Agricultural and Biological Sciences » “Pesticides – The Impacts of Pesticides Exposure”, Ed: Margarita Stoytcheva, ISBN 978-953-307-531-0,

Jørs E, Morant RC, Aguilar GC, Huici O, Lander F, Baelum J, Konradsen F. Occupational pesticide intoxications among farmers in Bolivia: a cross-sectional study. Environ Health. 2006 Apr 21;5:10.

J. Jeyaratnam, K. C. Lun, and W. O. Phoon. Survey of acute pesticide poisoning among agricultural workers in four Asian countries. Bull World Health Organ. 1987; 65(4): 521–527.

Kauppinen T, et al. Trends of Occupational Exposure to Chemical Agents in Finland in 1950-2020. Ann Occup Hyg. 2012 Dec 10. [Epub ahead of print]

Keifer MC. Effectiveness of interventions in reducing pesticide overexposure and poisonings. Am J Prev Med. 2000 May;18(4 Suppl):80-9.

Konradsen et al. Reducing acute poisoning in developing countries—options for restricting the availability of pesticides Toxicology 192 (2003) 249–261

Litchfield MH. Estimates of acute pesticide poisoning in agricultural workers in less developed countries. Toxicol Rev. 2005;24(4):271-8.

Orozco FA, Cole DC, Ibrahim S, Wanigaratne S. Health promotion outcomes associated with a community-based program to reduce pesticide-related risks among small farm households. Health Promot Int. 2011 Dec;26(4):432-46.

Raksanam B, Taneepanichskul S, Siriwong W, Robson M. Multi-approach model for improving agrochemical safety among rice farmers in Pathumthani, Thailand. Risk Manag Healthc Policy. 2012;5:75-82.

Wesseling C, McConnell R, Partanen T, Hogstedt C. Agricultural pesticide use in developing countries: health effects and research needs. Int J Health Serv. 1997;27(2):273-308.

Wesseling et al. Mesoamerican Epidemic on Nephropathy . Technical Series SALTRA Report from the First International Research Workshop on MEN 2013.

Forfatter Olaf Jensen er medlem af ICOEPH, Dialogos og SALTRA (Programa Salud y Trabajo para América Central)