Vort meget succesfulde projekt med små og mellemstore guldminer i Filippinerne er blevet udvidet og forlænget med tre år mere, oplyser CISU. Projektet “Mercury-free gold mining” blev godkendt og krævede blot nogle få og små ændringer i budgetopstillingen.
Vi har set effekten af indsatsen fra første fase brede sig i Filippinerne og forhåbentlig snart i andre lande. Et af resultaterne har været vort fingeraftryk i FN’s internationale anti-kviksølv konvention.
Diálogos og vores partnere i Filippinerne og Danmark ser frem til udfordringerne og resultaterne i marken.
Respekten om vort (og partnerens) arbejde i landet har endnu en gang udmøntet sig i omtale i de særdeles velansete Pulitzer Center reportager fra guldminerne.