Grønne spirer i Bolivias højland

Teksten er baseret på rejserapport af Millie Kealy-Jensen og Ane Bonde.

Grønne spirer og traditionel medicin i Bolivias højland

Mellem Andesbjergenes barske terræn og tørre bjergskråninger blomstrer et stærkt partnerskab. En nylig tilsynsrejse fra den danske organisation Diálogos viser, hvordan bæredygtig agroøkologi og traditionel lægekunst skaber mærkbare forandringer for lokalbefolkningen i Bolivia.

I februar 2025 drog repræsentanter fra den danske NGO Diálogos til Bolivia for at besigtige resultaterne af deres mangeårige samarbejde med lokalorganisationen Prodeco. Gennem ti intensive dage besøgte holdet fjerne landsbysamfund i regionerne Chuquisaca og Potosí for at møde bønder, traditionelle helbredere, skoleelever og lokale myndigheder.

Siden stiftelsen af begge organisationer i 1994 har Diálogos og Prodeco arbejdet side om side. Besøget gav et unikt indblik i to centrale initiativer: SANA-projektet (Sundhed, Agro-økologi og Natur) og SIC-projektet (Interkulturel Sundhed).

Agroøkologi skaber fødevaresikkerhed og nye muligheder

Flagskibet SANA-projektet (2022–2026), som er finansieret i fællesskab af CISU, tyske Misereor og de lokale kommuner, har til formål at bekæmpe underernæring og styrke fødevaresikkerheden blandt fattige landfamilier.

I lokalsamfund som Quivale, La Poza og Ravelo så Diálogos-holdet med egne øjne, hvordan teoretisk viden bliver omsat til frodige grøntsagshaver. Gennem såkaldte “Mark-skoler” (Escuelas de Campo) uddannes familierne i klimatilpassede og økologiske dyrkningsmetoder.

Blandt de mest effektive tiltag er:

Sikre haver og mobile drivhuse: Overdækninger med trådnet og drivhuse beskytter afgrøderne mod hagl, fugle og nattekulde.

Effektiv vandudnyttelse: Dryp- og sivevandingssystemer erstatter traditionelle, svindtunge jordkanaler.

Bæredygtig drift: Produktion af biogødning, genbrug af biomasse og brændebesparende komfurer skåner både miljøet og husholdningernes ressourcer.

“Før producerede vi bare majs og kartofler. Nu ved vi, at der er andre alternativer,” udtalte borgmesteren i Ravelo kommune, som var så begejstret for projektets resultater, at kommunen selv har afsat midler til at udbrede drivhusene til endnu flere landsbyer.

Overskuddet fra de økologiske haver sælges på lokale markeder eller på det månedlige økologiske marked i regionens hovedstad, Sucre, hvilket giver familierne en kærkommen supplerende indtægt.

Ligestilling og sociale dynamikker på dagsordenen

Selvom SANA-projektet skaber markante produktionsresultater, peget rapporten også på sociale udfordringer. I visse områder er stærkt indgroede patriarkalske mønstre (machismo) en hindring for kvinders deltagelse.

Mens mange ægtepar samarbejder tæt om haverne, findes der landsbyer, hvor mændene dominerer organiseringen. For at imødegå dette anbefaler Diálogos-holdet, at der i fremtidige projektfaser sættes endnu stærkere fokus på målrettede tiltag for kvinder – eksempelvis mindre fjerkræprojekter og adskilte organisatoriske forløb, der kan styrke kvinders økonomiske og sociale selvstændighed.

I forhold til sundhed og ernæring fremhæves det, at den øgede adgang til friske grøntsager og tilberedningskurser har en direkte positiv effekt på familiernes kostvaner, om end effekten på anæmi blandt småbørn er svær at måle præcist på grund af udbredt migration.

Brobygning mellem generationer og traditionel medicin

Det etårige initiativ Interkulturel Sundhed (SIC) sætter fokus på Bolivias rige arv af traditionel lægekunst. Projektet skaber en unik intergenerationel dialog ved at bringe traditionelle helbredere ind i gymnasieskolerne, hvor de underviser de unge i plantemedicin og kulturel identitet.

I landsbyen Larja overværede besøgsholdet undervisningen og mødte helbredere, der kæmper for formel anerkendelse og faste rammer inden for det offentlige sundhedssystem. Initiativet har vakt stor begejstring blandt både lærere og elever – sidstnævnte har endda engageret sig i at sprede budskabet om plantemedicin via moderne platforme som TikTok.

En organisation i vækst og med stor gennemslagskraft

Genbesøget bekræftede, at Prodeco har udviklet sig til en særdeles professionel og bæredygtig aktør i Bolivia. Med en voksende medarbejderstab på 25 ansatte og et udvidet donornetværk (der bl.a. tæller EU, FN og tyske partnere) har organisationen placeret miljø, klima og interkulturel sundhed centralt på den regionale dagsorden.

Prodecos evne til at opnå politisk indflydelse – blandt andet ved at få interkulturel sundhed skrevet ind i skolecurriculum og ved at støtte oprettelsen af økologiske garanti-certificeringer (SPG) for bønderne – viser en organisation, der skaber langvarige forandringer langt ud over projektrammerne.

Diálogos’ projektbesøg i 2025 efterlader et klart indtryk: Det mangeårige dansk-bolivianske partnerskab står stærkere end nogensinde, og arbejdet på den bolivianske højslette bærer frugt – både i bogstavelig og overført betydning.